Handelsbetingelser

 

Generelle oplysninger

Rhinstene.dk
Enkeltmandsvirksomhed
CVR-nr.: 30302591
Holmstruphøjvej 71, 8210 Århus V
info@rhinstene.dk
Tlf.: 50727600

 

Betaling

Alle priser på Rhinstene.dk er angivet i danske kroner og er inkl. moms.
Vi tilbyder følgende betalingsmuligheder:

  • Dankort
  • VISA/Dankort
  • eDankort
  • MobilePay
  • Bankoverførsel

Ved fysisk køb på vores adresse er der endvidere mulighed for kontant betaling. Der opkræves et kortgebyr ved elektronisk betaling. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Ved bankoverførsel/MobilePay skal varen være betalt inden afsendelsen.

Rhinstene.dk tager forbehold for trykfejl, prisfejl, leveringssvigt, udgåede varer, udsolgte varer samt force majeure.

 

Levering

Bestil inden kl. 14.00 på hverdage og vi sender samme dag! Hvis du afgiver din ordre inden kl.14, kommer din ordre som hovedregel afsted samme dag. Nogle varer er dog i webshoppen angivet som ”bestillingsvare” og har lidt længere leveringstid, typisk 4-5 hverdage. Der tages forbehold for udsolgte varer, men såfremt vi ikke kan imødekomme din bestilling, vil du altid høre fra os hurtigst muligt. Alle forsendelser leveres med PostNord, enten som pakke eller som Quickbrev. Efter afsendelse fra Rhinstene.dk gælder PostNords leveringstider. Du kan forvente at modtage din ordre inden for 1-3 hverdage. Ved udlevering af varerne overgår ansvaret og risikoen for varerne til kunden.

Der er mulighed for levering til udlandet efter særlig aftale og mod betaling af eventuelle ekstra forsendelsesudgifter.

 

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os (altså længere end de 14 dage, som loven kræver).

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at kontakte os på info@rhinstene.dk eller tlf. 50727600 (gerne sms). I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Ikke afhentede pakker pålægges et gebyr til levering og håndtering på 50 kr.

 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde udgifterne i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Varer, som normalt ikke lagerføres, og som er taget hjem specifikt på din bestilling, er ikke omfattet af fortrydelsesretten og kan ikke returneres.

 

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Vi accepterer således, at hele pakker rhinsten har været åbnet (f.eks. så man kan se farven), hvis blot indholdet er intakt.

Returnerer du en vare, skal den retursendes forsvarligt indpakket (typisk vil en boblekuvert være den bedste løsning). Er varen skadet ved modtagelsen, kan det fulde beløb ikke refunderes.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Er betaling sket via bankoverførsel eller manuel MobilePay, bedes du oplyse dit kontonummer til returbetaling. Er betalingen sket elektronisk via webshoppen, tilbageføres den til samme kort/konto.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Rhinstene.dk
Holmstruphøjvej 71
8210 Århus V

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

 

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Rhinstene.dk
Holmstruphøjvej 71
8210 Århus V

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Vi gør opmærksom på, at Rhinstene.dk aldrig kan gøres ansvarlig for din brug af vores solgte produkter, heller ikke selv om du har fået leveret et fejlagtigt produkt. Derfor skal du selv tjekke, at du har de korrekte produkter, inden de tages i brug, og Rhinstene.dk kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, hvis du f.eks.

  • Modtager sten i en forkert farve eller størrelse og limer dem på
  • Benytter en lim, der er frostskadet i forsendelsen.
  • Benytter en uhensigtsmæssig limeteknik

Særligt med hensyn til lim gør vi opmærksom på, at limen ikke tåler frost, og det er derfor på eget ansvar, hvis man bestiller dette produkt i perioder med meget koldt vejr, da limen kan blive udsat for frost under forsendelsen, hvilket Rhinstene.dk ikke kan gardere sig imod.

 

Reklamation - produkt beskadiget i forsendelsen

Såfremt du modtager en beskadiget forsendelse, skal du straks henvende dig til vores kundeservice. Sørg altid for at have fotobevis på det ødelagte produkt, således at vi har bevismateriale over for PostNord. Husk at angive dit ordrenummer samt en beskrivelse af det ødelagte produkt.

 

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Rhinstene.dk og opbevares i fem år.

Den dataansvarlige på www.rhinstene.dk er indehaver Mette Tvermoes.

Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.

Som registreret hos Rhinstene.dk, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@rhinstene.dk

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

 

Cookies

På www.rhinstene.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer; hvordan afhænger af din browser.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 28/9-2016.